Yin makes
a difference

Yin yoga er en dyb, stille, mindful yogaform med åndedrættet som ”anker”. På det fysiske plan kan yin yoga løsne op for fysiske spændinger og sigter efter at forbedre smidighed, mobilitet og frihed i kroppen. Men yin yoga er meget mere end en fysisk praksis; det er også at forbinde krop og sind, at give plads til fordybelse, at finde ro og nærvær. Yin yoga kan have en beroligende og afslappende virkning på dit nervesystem samt øge din kropsbevidsthed.

Yin yoga er en selvkærlig praksis; at møde dig selv med anerkendelse, blidhed og venlighed. At gå på opdagelse i din egen indre sansning med fokus på kroppens fornemmelser. I de længerevarende strækstillinger, der typisk holdes i 3-5 minutter, eller endda længere er yin yoga at finde en behagelig intensitet og at give slip på spændinger og modstand.

Jeg er glad for at gå til Yin Yoga hos Berit. Hun er supergod til at undervise, og det gør altid min krop godt bagefter enten fysik og/eller psykisk. / Bolette

Jeg er vild med din måde at guide på, Jeg føler mig tryg, motiveret, set, mødt - og underholdt. Skønne egenskaber, og du er fandens god! / Lis

Jeg havde en 1:1 session hos Berit. Det var skønt! Jeg gik helt ned i gear, kroppen slap, tårerne piblede. Jeg var træt og glad. Stor tak! / Gyde

A true pleasure. Such a calm and relaxing voice and approach. I always feel seen. Great at teaching variations. Beautiful English / student

Berit is a fantastic, attentive, and committed teacher. Her guidance is easy to follow and she is so inspiring. I love her classes / student

Jeg glæder mig altid til Berits timer. Hun er opmærksom på alle, Hun er fantastisk nærværende, rolig og støttende / deltager

din underviser

Berit Hansen

"Yin yoga er for mig 'At turde, turde' – at turde møde sig selv, åbne op, give slip, observere og lytte til sig selv – at turde være tryg og have tillid”

Hos mig handler yin yoga aldrig om at præstere. I min undervisning er yin yoga en sanselig oplevelse med hele kroppen og sindet,

Mit løfte til dig som deltager, er at jeg gør mit absolut allerbedste for at høre dig og at se dig. Min tilgang er lyttende og inkluderende. Sammen finder vi netop dén stilling, hvor du kan nyde yin yogaen og dens gavnlige effekter. Vi er som mennesker forskellige, vi ser forskellige ud vi er er bygget forskelligt.

Du er velkommen lige præcis, som du er. Du skal hverken ligne eller være noget bestemt. Du behøver ikke bekymre dig om at gøre det ”rigtigt”, eller om du “gør det godt nok”. Det vigtigste er, at du føler dig tryg og har tillid til, at jeg guider dig og hjælper dig ind i stillingerne med respekt for dig og din krop – med brug af udstyr som yogapuder, bælte, blokke, tæppe.